Forsøg med blomsterenge
Blomsterenge symboliserer biodiversitet for mange mennesker i byen.
11 steder over hele København fra Tingbjerg til Amager Øst har vi anlagt blomstrende enge og bede i stedet for græsarealer. Blomsterne bidrager med nektar og pollen til de insekter, der allerede findes i byen, og de kan samtidig minde os om de insekter og planter, vi deler byen med.
Men en blomstereng er ikke bare en blomstereng.
Jordforhold, frøblandinger og pleje er afgørende for, at blomsterne ikke udkonkurreres af fx græsser, tidsler og mælkebøtter, der typisk trives bedre i storbyens næringsrige jord. Blomster og urter, der giver nektar og pollen til insekter, trives typisk i langt mere næringsfattig jord. Projektet består af to dele: et koncept til i byens parker og et koncept til byens naturområder.
Blomsterenge i parker
I byens parker arbejder vi med den jord, der allerede findes. Jorden behandles, og der vælges blomsterfrø, så de bedst muligt passer til voksestedet – fra de tørre arealer ovenpå metroforpladserne til den tunge muldjord i Grøndalsparken. Frøblandingerne er forskellige, de fleste steder er de sammensat af hjemmehørende arter som fx:
- Blåhat
- Almindelig Kællingetand
- Hulkravet Kodriver
- Skovforglemmigej.
De hjemmehørende arter har den fordel, at de har tilpasset sig det danske klima og vores jordbundsforhold. Insekterne har på samme måde tilpasset sig planterne og kan finde føde her. Det er ikke altid tilfældet med de arter, der ikke hører hjemme i den danske natur. Men selv nok så velvalgte frøblandinger gør ikke de nøjsomme urter i stand til at konkurrere med græsser, tidsler og mælkebøtter på længere sigt.
Forbehandlingen af jorden omfatter:
- fire fræsninger med udtørring imellem
- såning og lugning i den første vækstsæson
- slåning i mosaik om vinteren med opsamling af afklippet.
På den måde regner vi med, at blomsterengene holder i 4-5 år.
Blomsterenge i naturområder
Naturområdet ligger på Brønshøjholm i Utterslev Mose, og her undersøges forskellige metoder til at fremme blomsterrige plæner. Jorden bliver pløjet, fræset og revet, og der er sået lokalt indsamlede frø fra Langholmen.
Langholmen er et overdrev med en stor artsrigdom af især blomstrende urter og græsser. Overdrevet er en sjælden naturtype især i København, og med frøspredningen forsøger vi at udbrede denne naturtype til Brønshøjholm, der i dag er et artsfattigt område domineret af græs. Det er lokale frivillige fra Utterslev Mose Naturplejelaug, der står for indsamlingen af frø. Brønshøjholm er inddelt i felter, der forberedes og plejes på forskellige måder for at undersøge, hvordan blomsterne får de bedste vilkår for at etablere sig varigt i stedet for at blive udkonkurreret af græsser, mælkebøtter og andre arter, der normalt trives på området.
Den hemmelige hjælper
I hver eneste frøblanding gemmer sig en hjemmehørende plante ved navn Liden Skjaller. Det er en plante, der kan hjælpe med at holde græsset i skak, fordi den snylter på græssets rødder. Det giver blomster og urter en fordel. Kig efter en lille plante på 10-40 cm med savtakkede blade og gule blomster, så har du fundet vores hjælper.